Hos alfred & kamilla tror vi, at god mad skaber gode øjeblikke. Det handler ikke kun om, hvad der står på tallerkenen, men om rummet omkring den; ro, nærvær og selskabet ved bordet. Derfor designer vi oplevelser, så I kan være til stede og nyde dagen – uden faste skabeloner, men med plads til jeres måde at fejre på.
HUSET ALFRED & KAMILLA
Hvad vi er gode til
Vi er et madhus og et mødested i ét; lokaler med mad i centrum og rammer, der kan skifte fra uformelt til storslået. Bryllup eller firmafest, konfirmation eller fællesspisning – vi giver maden sjæl og festen karakter, så stemningen føles ægte, med eller uden dug på bordet.
HVOR KOMMER VI FRA
Historien bag navnet
Navnet alfred & kamilla er inspireret af Brians bedsteforældre i Bolbro – et hjem med kærlighed, nærvær og madglæde. Man sad længe ved bordet, talte, grinede og delte. De værdier; varme, rummelighed og respekt for forskellighed er blevet fundamentet for huset i dag.
Når du vælger alfred & kamilla, vælger du et sted, hvor der er højt til loftet – både fysisk og mentalt.
Vi lytter, vi tilpasser, og vi strækker os langt for, at du kan få den oplevelse, du drømmer om.